Det er selvfølgelig vigtigt, at du overholder aftalen om tilbagebetaling af lånet til långiveren. Overholder du ikke tilbagebetalingsfristerne, kan konsekvenserne for dig være store. Allerede inden du underskriver lånedokumenterne, bør du være sikker på, at du har råd til at betale lånet tilbage som aftalt – også hvis du fx i en periode står uden job. Konsekvenser lån pengeDu får en rykker for manglende betaling. Denne rykker koster dig et gebyr, så det du samlet set skal betale tilbage stiger. Undlader du stadigvæk, at betale afdrag til tiden har långiveren en række muligheder for at inddrive manglende betaling, og du pålægges en række yderligere gebyrer og omkostninger til fx gældinddrivelse via et inkassobureau eller sagsomkostninger. Du bliver også registreret som en dårlig betaler, og så længe du er det, er det svært for dig at låne penge igen til fx uforudsete udgifter. Hvis du finder ud af, at du ikke kan betale lånet til tiden, så kontakt straks långiveren og forsøg at aftale en anden tilbagebetalingsdato eller tilbagebetalingsaftale. Ofte er långiveren interesseret i, at I finder en løsning sammen. Du skal ikke optage yderligere lån, hvis du ikke kan afbetale på dine eksisterende lån.